Danske F-16-fly smider første bomber i Irak

Skrevet af admin

20/10/2014

Mest læste i dag

De danske F-16-fly har til og med mandag været på 11 missioner af offensiv karakter i Irak, hvor der er blevet kastet bomber på flere af missionerne. Det skriver forsvaret på sin hjemmeside.

De danske F-16-fly var første gang i aktion i Irak torsdag i sidste uge, men her blev der ikke kastet bomber.

Danmark deltager i missionen i Irak i en USA-ledet koalition, der har til formål at bekæmpe den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Under operationen i Irak har Danmark hovedsæde i Kuwait.

De danske F-16-fly landede i landet for mere end to uger siden, men der gik alligevel 11 dage, inden flyene første gang var i luften, da blandt andet en række praktiske ting skulle falde på plads.

/ritzau/