Danske unge er med på dødsensfarlig tatoverings-trend: Nu advarer overlæge

Skrevet af Nils Würtzenfeld

21/11/2016
Foto: Handpokehoe/Instagram
Foto: Handpokehoe/Instagram
En ny tatoverings-trend har også bredt sig til de danske unge, men nu advarer en overlæge mod kropsudsmykningen, som i værste fald kan koste de unge livet.

Dagens topnyheder

Tatoveringe har i efterhånden mange år været på mode, og undervejs har forskellige tatoverings-trends skiftevis har godt fat i specielt de danske unge.

Nu breder en ny 'tattoo'-trend sig dog, som i værste fald kan vise sig at være livsfarlig. Det skriver Mx.dk.

Det er trenden ‘Stick n Poke’, der har skabt bekymring blandt danske læger. Kort fortalt går ‘Stick n Poke’ ud på, at unge, enten selv eller ved hjælpe af venner, prikker en nål med blæk på ned i huden for at få en tatovering.

Flere Facebook-grupper og Instagram-konti viser i øjeblikket, hvordan unge verden over påfører huden forskellige ikoner og motiver ved hjælpe af den simple ‘Stick n Poke’-fremgangsmåde.

Denne 'hjemmelavede' metode kan dog være meget farlig. Sådan lyder advarslen fra både adfærdseksperten Søren Østergaard, der er daglig leder for Ungdomsstudier, samt Jørgen Serup, der er overlæge på Bispebjergs hospitals klinik, der fjerner tatoveringer.

Jørgen Serup har dog svært ved at sætte tal på antallet af unge, der er sprunget med på den nye ‘Stick n Poke’-bølge.

- Der er et meget stort mørketal. Men det foregår i unge kulturer, siger han til Mx.dk og fortsætter:

- Der er en væsentlig risiko ved at lave tatoveringer selv med en kuglepen. Det svarer til at køre over for rødt lys med hænderne for øjnene, lyder det.

Jørgen Serup advarer mod, at der kan gå infektion i en ‘Stick n Poke’-tatovering, hvilket kan have konsekvenser som bylder og blodforgiftning. Sidstnævnte kan i værste tilfælde vise sig livsfarlig for de tatoveringsglade unge.