En ny opgørelse fra Forbrugerombudsmanden viser, at kviklån er mere populære end nogensinde. I 2014 blev der optaget lige knap 137.000 nye såkaldte kortfristede lån, hvilket er det hidtil højeste antal.
I alt optog danskerne hurtige lån for 437 millioner kroner. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at forbrugerne desuden betalte omtrent 140 millioner kroner i renter og gebyrer.
I 2010 blev der til sammenligning oprettet godt 20.000 kviklån for et samlet beløb på 37 millioner kroner - altså markant mindre end i 2014.
Dermed er efterspørgslen på kviklån steget voldsomt, og det er især unge mennensker, der benytter sig af muligheden for nemme kontanter. 38 procent af låntagerne er under 29 år.
Kviklånets stigende popularitet ærgrer Forbrugerrådet Tænk, som er stærkt bekymret for udviklingen.
- De sidste fem år er mængden af kviklån tidoblet, og det er jo uhyggeligt for at sige det lige ud. Vi ved fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt vores gældsrådgivning, at kviklån er vejen ud i uføre. Specielt for unge mennesker. De appellerer til det spontane, uigennemtænkte og lystbetonede, siger vicedirektør Vagn Jelsøe.
Undersøgelser viser, at de fleste mindre kviklån bliver brugt på almindelige forbrugsgoder såsom elektronik, tøj og møbler.
Mange kan ikke indfri gælden
Flere opgørelser har vist, at et stort antal kviklån bliver misligholdt, fordi låntagerne har svært ved at betale pengene tilbage inden for fristen på tre måneder.
Vagn Jelsøe mener, at udbyderne spekulerer i at tjene penge på, at folk ikke kan overholde aftalen om tilbagebetaling.
- Rigtig mange, der tager de lån, skulle aldrig have haft dem, fordi de ikke er i stand til at betale tilbage, og det uhyggelige er, at det er selve forretningsmodellen for kviklån. De bruger ikke alverdens kræfter på at kreditvurdere folk, som man ellers skal ifølge loven.
- Når folk ikke kan tilbagebetale lånene, gør det ikke noget, for renten er så høj, at de nok skal få deres penge hjem alligevel. Og det vil sige, at man har en forretningsmodel, der bygger på, at man låner penge ud til folk, der ikke er i stand til at betale tilbage, og det synes vi, er usympatisk, siger Vagn Jelsøe.
Han rejser den kritik, at kviklånsudbyderne nøjes med at se på, om en ansøger er registreret som dårlig betaler i RKI i stedet for at lave en helhedsvurdering.
Annette Creve-Fræmohs, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, siger til Dagens.dk, at man er i gang med at undersøge kviklånsmarkedet for netop det.
- Helt generelt er handel på nettet og optagelse af lån et område i vækst, og det er derfor, at vi har fokus på det. Vi undersøger i øjeblikket, om udbyderes kreditvurdering lever op til kravene i lovgivningen, siger hun.
Forbrugerrådet: Indfør et renteloft
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at der bliver indført et maksimum for, hvor meget kviklånsudbyderne må tjene på de hurtige lån.
- Vi ser gerne, at man fra politisk side giver sig til at diskutere, hvordan man bremser den eksplosive vækst, der er i kviklånsmarkedet. Det, vi peger på, er, at man indfører et loft over, hvor dyre lånene på være. Et såkalt ÅOP-loft. Det har man i mange andre lande. Dermed ville kviklånsudbyderne blive nødt til at lave en ordentlig kreditvurdering af deres kunder, for ellers ville de tabe penge, siger Vagn Jelsøe.
En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som blev offentliggjort tilbage i maj måned, viser, at mange danskere fortryder deres kviklån, efter at de har optaget dem.
- Mere end 40 procent af de adspurgte svarer, at de efterfølgende har fortrudt, at de tog lånet. Næsten 40 procent svarer, at lånet endte med at blive dyrere, end de forventede, da de optog det. Og mere end halvdelen overvejede ikke andre alternativer, før de optog lånet, står der i rapporten.
Rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser desuden, at mange kviklånstagere i forvejen er økonomisk pressede, hvilket hænger sammen med de mange misligholdte tilbagebetalingsaftaler.
Næsten tre gange så mange forbrugere, der står udenfor arbejdsmarkedet, tager dyre kviklån, sammenlignet med forbrugere, der har et arbejde.
Det danske kviklånsmarked består af seks udbydere, hvoraf de to største står for godt 75 procent af det samlede udlån.
Har du taget et kviklån, som du efterfølgende havde svært ved at betale tilbage? Så vil Dagens.dk gerne høre fra dig. Send en mail til redaktion@dagens.dk.
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:
