Datter var ulykkelig over ødelagt bil: Fortalte det til far og mor og fik et utroligt svar

Skrevet af Kristine Bugbee

26/03/2018
Arkiv.
Arkiv.
Det vakte stor begejstring i hele familien, da et heldigt par fra Sjælland vandt en million kroner i Lotto forleden.

Mest læste i dag

Et ægtepar i slutningen af 60’erne fra Herlufmagle, 10 kilometer nord for Næstved, har vundet en million kroner i Lotto og planlægger nu at forsøde tilværelsen for deres tre børn.

- Normalt spiller jeg en fem-ugers kupon, så jeg plejer faktisk ikke at tjekke, før den skal fornys. Men altså, jeg læste i den lokale avis, at der var en manglende vinder fra Meny, hvor jeg havde købt min kupon. Men jeg slog tanken væk, og tænkte, at det jo ikke kunne være mig. Men så ringede min datter og spurgte, om jeg havde tjekket min kupon - og hun var meget insisterende. Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte se at få gjort noget ved det, fortæller den glade vinder til Danske Spil.

Kvinden gik ned i kiosken med sin mand under armen og fik kuponen scannet. Til deres store overraskelse var der gevinst, men medarbejderen kunne ikke fortælle, hvor stor præmien var.

- Så måtte vi køre i banken i Næstved, og da vores bankdame fandt ud af, at det var en hel million, vi havde vundet, så blev hun helt paf og nævnte, at det da var en frygtelig masse nuller. Og det havde hun da også ret i.

- Da vi kom hjem, kom vores yngste datter forbi og var helt ulykkelig, fordi hendes bil var gået helt og aldeles i stykker, så den eneste måde vi kunne trøste hende, var jo ved at fortælle hende, at det skulle vi nok fikse. Fordi vi altså lige havde vundet en million. Hun flippede helt ud og græd af glæde og fes rundt.

- Egentlig havde vi tænkt os, at vi ville invitere alle tre børn hjem og så tage lidt gas på dem, men det ødelagde den yngste jo. Så var vi nødt til at ringe og fortælle de andre det. Det virker som om, alle andre end os flipper ud over det her, siger den nyslåede millionær med et grin.

Udover at de tre børn skal forkæles stort, så har parret ikke de vilde planer endnu.

- Vi er ret kedelige, når det kommer til penge.

Indtil videre er der planer om et nyt badeværelse, en ny mobiltelefon og en opdatering af deres havestue.  

- Og så skal der også være til, at vi kan tage på nogle familieture sammen. Vi plejer at leje et sommerhus i en uge en gang om året. Og i år kan vi jo give i stedet for, at vi splejser. 

Christian lavede en smart parkering: Nu er folk færdige af grin over hans geniale trick