DMI med opdateret månedsprognose: Vinteren er ikke forbi

Skrevet af Emil Martesen

10 uger siden

|

07/03/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vinteren er ikke forbi.

Dagens topnyheder

Kalenderen siger forår og i den forbindelse har DMI opdateret deres månedsprognose.

Men selvom de fleste dansker higer efter forårstendenserne efter den seneste tids kedelige vejr, så ser det ud til, at vinteren endnu ikke er helt klar til at slippe sit greb om Danmark.

Selvom kalenderen siger marts, vil uge 11 byde på en sidste kold hilsen fra vinteren, inden foråret for alvor begynder at melde sin ankomst. I den uge vil danskerne opleve, hvad der bedst kan beskrives som vinterens sidste krampetrækninger.

Et lavtrykssystem fra Atlanten bevæger sig syd om Danmark mod Østeuropa, hvilket fører til en kold østenvind, der efterfølgende går over i nordøst.

Vindretning kan muligvis bringe vinterlige byger ned fra Kattegat.

Her vender det

Midt i marts tegner vejret sig til at blive mere ensartet med rolige vindforhold og en jævn blanding af skyede og solrige dage.

Risikoen for nattefrost vil dog stadig være til stede i hele perioden, takket være kombinationen af vindstille og klare nætter, som ofte leder til nattefrost i foråret.

I uge 12 og 13 vil vi stadig mærke de kølige temperaturer, men bevægelserne i vejrsystemerne over Danmark vil være mindre mærkbare.

Perioden vil være karakteriseret ved stabilt vejr med rolige vindforhold med periodisk sol og begrænset nedbør. Nattetemperaturerne kan fortsat falde til frysepunktet under klart og vindstille vejr, mens dagtemperaturene langsomt begynder at stige.

Prognoserne for uge 14 og 15 indikerer ingen store ændringer i vejret, da det ser ud til at blive generelt roligt med en god blanding af skyede og solrige dage.

Nedbøren forventes at være på et lavere niveau end normalt, og selvom risikoen for nattefrost gradvist mindskes, vil den fortsat være til stede i denne periode.

Samlet set forventes både temperaturer og nedbør at ligge omkring eller lidt under normalen, hvilket indikerer en blid overgang fra en sen vinter til tidligt forår.