DMI melder ud: Påskevejret deler landet i to

Skrevet af Emil Martesen

27/03/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Påskevejret der landet i to.

Dagens topnyheder

Inden længe tager et hav af danskere hul på påskeferien, der venter lige om hjørnet.

For nogle er påsken dog allerede godt i gang, og de har kunnet nyde, at solen for alvor har fået sit tag over Danmark.

Men onsdag får piben en anden lyd - i hvert fald for nogle danskere.

Nu deles landet nemlig i to, men ikke lige store dele.

Længst mod vest bliver det mest skyet, men i resten af landet kan der komme nogen eller en del sol. Solen kan dog fremstå sløret af højtliggende skyer. Jo længere mod vest man kommer, jo mere vil skyerne dominere himlen.

Skyerne hænger sammen med et frontsystem over Nordsøen, som sidst på aftenen og i nat vil give regn til de vestligste egne. Fronten vil skærtorsdag bevæge sig  ind over Syd- og Vestjylland og kan frem til i morgen aften give op mod 15 mm. regn.

Det skriver DMI.

Men det stopper ikke her.

Der bliver i den grad også temperaturerforskelle at tage og føle på.

Temperaturen fordeler sig nemlig heller ikke helt jævnt.

Temperaturen vil ligge mellem 9 og 15 grader, men for at opleve de højeste temperaturer skal man opholde sig over den sydvestlige del af landet. Dette skyldes at vi har en sydøstlig vind. Jo længere strækning vinden skal over land, des højere temperaturer kan opnå.

Da havtemperaturen kun ligger på omkring 6 grader, vil det ved kyster med pålandsvind ikke være særligt lunt, men man skal ikke langt ind i landet før den stiger.