DMI overrasker: Næsten 20 grader i denne uge

Skrevet af Henrik R

81 uger siden

|

24/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du ikke har tændt for varmen i dit hjem endnu, så er det heller ikke i denne uge, du vælger at gøre det.

Dagens topnyheder

Vi er blot en uge fra at gå ind i november, og selvom det er begyndt at regne en del og himlen er blevet mere grå end blå, så kan man ikke for alvor mærke på temperaturen, at vinteren nærmer sig.

Vi har nemlig haft en meget mild oktober, og det ventes altså at fortsætte et stykke endnu, hvor det ikke er utænkeligt, at vi i denne uge kan få 20 grader.

Helt så optimistiske vælger DMI dog ikke at være i deres dagsprognose, hvor de i første omgang melder ud, at der fredag vil blive 18 grader.

Deres meteorologer har dog været ude og udtale sig i forskellige medier, hvor de ikke ville blive overraskede, hvis der skulle blive 20 grader fredag.

Inden vi når der til, vil ugens vejr se således ud:

Mandag får vi byger og muligvis torden tidligt på dagen, men senere klarer det op og der vil blive mellem 13 og 16 graders varme.

Tirsdag bliver en dag med nogen sol og blandet med byger. Temperaturen ventes at ligge på mellem 12 og 15 grader.

Onsdag vil blive en skyet men tør dag, der kan dog komme lidt regn, men ellers ventes det tørt. Temperaturen vil ligge på mellem 12 og 15 grader.

Torsdag mest tørt med nogle skyer, og temperaturen ventes at ligge mellem 13 og 17 grader. Der vil i løbet af dagen være stedvis sol.

Fredag er dagen, hvor det kan blive rigtig varmt. Prognosen lyder i første omgang på sol i løbet af dagen og mellem 13 og 18 grader. Lokalt er det dog ikke utænkeligt, at temperaturen kan snige sig op på 20 grader.