Drenge fra udsat boligområde dømt for kriminalitet - nu bliver deres familier smidt ud deres lejligheder

Skrevet af Emil Ryttergaard

30/06/2017
Efter at to drenge på 16 og 17 år blevet dømt for vold og røveri, har drengens familier fået en drastisk besked. Familierne skal være ude af deres lejlighed inden fem dage.

Dagens topnyheder

- Om fem dage skal du være ude af din lejlighed. 

Den melding vil give de fleste familier sved på panden, for hvordan skal man finde et helt nyt sted at bo på blot fem dage? 

Det er ikke desto mindre, hvad boligselskabet Bolig Korsør har stillet to familier i udsigt, efter to sønner på henholdsvis 16 og 17 år er blevet dømt for vold og røveri, skriver sn.dk.

De to drenge blev fundet skyldige ved byretten i Næstved, da de 12. marts i år overfaldte en 65-årig bilist ved den lokale Lidl, da han nægtede at give dem cigaretter. Senere samme aften begik de et røveri mod den offentligt støttede cafe, Kvarterhuset, hvor de truede en vagt med en hundproppistol. 

De to drenge blev idømt tre måneders ubetinget fængsel og ni måneders betinget fængsel, og da de havde siddet varetægtsfængslet i tre måneder, blev de to unge drenge løsladt, da dommen blev afsagt. 

- Bolig Korsør har nultolerance, hvis vores lejere får domme for grov kriminalitet. Vi har ophævet deres lejemål. Derfor den korte frist, siger formand for Bolig Korsшr Ebbe Jens Ahgren til Sjællandske.

Drengenes familier bliver nu smidt ud af  dette boligområde på Motalavej i Korsør. Foto: Google Maps.   

Boligselskabets ejendom ligger på Motalavej, hvor drengens kriminalitet også fandt sted, og derfor er de to familier blevet opsagt med fem dages varsel i stedet for de tre måneder, som normalt er frist for fraflytning. 

Derfor får drenges domme konsekvenser for begge deres familier, der nu bliver sendt på gaden, da dette er den eneste rimelige løsning i forhold til de andre beboere i ejendommen, lyder det fra Bolig Korsør. 

- Vi kan jo ikke smide de to dømte drenge ud alene. Jeg har tidligere sagt, at det også kan få konsekvenser for hele familien, fordi vi altså hellere vil beskytte vores 7000 lejere end to familier med drenge dømt for grov kriminalitet, som vold og røveri er, siger Ebbe Jens Ahlgren til sn.dk.

Kvinder advarer mod populær bh: 'Jeg har aldrig oplevet så stor en smerte'