DSB-passagerer kan nu købe kaffe på toget igen

Skrevet af Emil Ryttergaard

11/07/2017
Salgsvognen fra DSB har samlet støv siden 2014, men efter et nyt forsøg, melder DSB nu, at salget med kaffe og chokolade vender tilbage til de lange togture.

Mest læste i dag

På lange rejser kan det være en sand pine, at have glemt morgenmaden eller noget at drikke til turen. 

Men nu skal det være slut med at tørste efter en kop skoldhed kaffe i DSBs tog, hvis man dagligt pendler med det offentlige. 

DSB begyndte at genindføre salg af kaffe og snacks på udvalgte Intercity- og lyntogstrækninger d. 29 juni i år, og det lille forsøg har været så succesfuldt, at en ny afart af salgsvognen nu er klar til afhjælpe tørstige pendlere på farten, skriver Ritzau.

- Vi kan se, at vores salg er gået kraftigt op. Før vi indførte kaffen, solgte vi en snack-bag i toget. Vi kan sige så meget, at vi sælger ti gange så mange enheder, som før 29. juni. Så har vi har set en markant vækst, siger underdirektør i DSB Kommerciel Aske Wieth-Knudsen til ritzau.

Det er ikke den velkendte salgsvogn, der vender tilbage, men derimod en lille salgsbod, der har åbent i løbet af rejsen, hvor man kan købe nødder, the, kaffe og marcipanbrød. 

Den velkendte salgsvogn, der kørte igennem toget blev nedlagt i 2014 og vender ikke tilbage, afslører DSB. Foto: Polfoto

Den gamle salgsvogn blev ellers skrottet i 2014 til mange pendleres store fortrydelse. Det skyldes at vognen var for dyr i drift for DSB, da en medarbejder skulle betjene vognen under hele turen. I dag er har salgsboden kun begrænset åbningstid i løbet af rejsen, hvor de betjenes af personale, der i forvejen sælger biletter. 

Men de nye salgsboder har ifølge DSB været så succesfulde, at selskabet nu håber, at kunne genindføre og udbrede automaterne på flere togstrækninger. 

- Vi vil evaluere på det i løbet efteråret. Der skal være et vis salg for at have en sådan ordning. Men hvis det fortsætter som de første cirka 14 dage, så er det rigtig godt, og så kan vi fortsætte med det, siger, Aske Wieth-Knudsen.