Efter 16 års ægteskab: Aqua-Lene og Søren Rasted går fra hinanden

Skrevet af Nils Würtzenfeld

26/04/2017
Foto: Polfoto/Jonas Olufson
Foto: Polfoto/Jonas Olufson
Søren Rasted og Lene Nystrøm går hver til sit efter 16 års ægteskab.

Mest læste i dag

I over 20 år har Lene Nystrøm og Søren Rasted været partnere. Først som gruppemedlemmer i succesbandet Aqua og siden 2001 som ægtepar.

Nu meddeler parret dog, at de to går fra hinanden ved at lade sig skille.

Det står klart, efter at både Lene Nystrøm og Søren Rasted tidligt onsdag morgen delte det samme billede med den samme besked på hver deres Instagram-profil.

- Min kone Lene og jeg har efter snart 16 års ægteskab valgt at gå hvert til sit. Dette gør vi i enighed og med den største respekt for hinanden, skriver Søren Rasted på Instagram.

Hitmageren indrømmer, at det bestemt ikke har været en nem beslutning:

- Beslutningen er det hårdeste, vi hver især har måtte tage, men vi gør det med kærlighed til hinanden, og alt det vi har sammen, som udover børn er, venskab, familie, band, osv, som vi vil fortsætte med, og værne om, lyder beskeden på Instagram.

Kendisparret har sammen en datter og en søn, og dem håber de, at folk vil lade være i fred efter den svære beslutning nu er kommer ud.

- Da vi er forældre til 2 børn på 11 og 12 år, beder vi pænt om ro og respekt for situationen, da det især er en svær tid for dem, lyder det i en bøn fra parret.

I opslaget forklarer de selv, at det er underligt at skulle komme med den triste meddelelse, men at folk skulle have mulighed fra at høre det fra dem selv.

- Vi ønsker hverandre alt det bedste, for selvom vores ægteskab er slut - vil vi altid elske hinanden højt, lyder det til slut i opsalget.