Efter skandaløst Yahya Hassan-interview: Folk er dybt bekymrede for hans velbefindende

Skrevet af Ninna Andreasen

10/02/2016

Dagens topnyheder

- Jeg har fortalt jer, hvordan landet ligger. Fuck af med jeres borgerlige pis og alle jeres løgnehistorier. I kan bare smede alle de rænker, I vil i mod mig til min pik og den er omskåret og flot. God aften til dig. Jeg synes, du er en fin fyr. Jeg kan faktisk godt lide dig. Hils Pia.

Sådan lød afskedssalutten, da digteren Yahya Hassan i aftes forlod et rablende interview på TV2 News.  

Det var en måbende studievært, Allan Silberbrandt, der sad tilbage i studiet.

Yahya Hassan blev bedt om at udtale sig om, hvorvidt det var sandt, at han var blevet ekskluderet fra Nationalpartiet, som han har stillet op til folketinget for, efter en biljagt med politiet, hvor han havde været påvirket af stoffer

Digteren sagde, at der ikke var tale om en traditionel form for eksklusion fra partiet. Men derfra fortalte han, at han var forfulgt af både bander og politiet, og at biljagten var blæst ud af proportioner.

- Men I skal ikke komme og sige narkokørsel og alt muligt pis og lort og biljagt og sådan noget. Det er ikke sådan landet ligger. Når I er færdige med jeres jaggedijag og jeres bullshit og debatten engang dør ud, så ender i alligevel med at ringe til mig for at sætte gang i den igen. Jeg skal nok holde maskineriet kørende, lød det blandt andet i interviet.

Fans er bekymrede
På Yahya Hassans Facebook-væg udtrykker en del bekymringer for hans velbefindende.

- Jeg bliver nærmest fysisk dårlig af at se klippet - synes det emmer af mental ubalance. Kombinationen at et svært sind og en unik begavelse kan være livsfarlig - mest for ham selv. Stakkel, skriver Tania Holm Linke.

- Den kører på de høje nagler. Lad os håbe han ikke imploderer!, skriver Flemming Sørensen.

Der er også en del, der spekulerer i, om interviewet mon er iscenesat i forbindelse med en kommende digtsamling.

- Hmmm. Det er med en besynderlig blanding af fascination af et helt, helt sjældent talent, dyb bekymring for mandens velbefindende (mest den del af det, han selv skaber), mistanke om iscenesættelse op til en ny digtsamling og undren over, hvad fanden der i grunden foregår. Udover at hans hjerne tydeligvis koger, hjertet galoperer og resten af kroppen lader til at være en orkan af hormoner og energi, skriver Per Mikael Jensen.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: