Få en påskeferie uden skænderier

Skrevet af Aller Media

16/04/2014

Dagens topnyheder

Hvad enten I holder en hel uges påskeferie eller bare har fri i påskedagene skal du og  din familie prøve at opfylde så mange ferieforventninger som muligt. Det stiller store krav til jeres samarbejdsevne og evne til at håndtere frustration.

Psykoterapeut Terje Nordberg har lavet en guide i FEMINA til, hvordan I får det bedste ud af ferien sammen.

Alle skal have noget at sige

Samtlige familiemedlemmer med en stemme skal have lejlighed til at udtrykke deres særlige ønsker for ferien og samværet. Når man skal bøje sig ind i fællesskabet, går det lidt lettere, hvis man synes, man selv har fået noget.

En lyntest kan give dig et praj om, hvorvidt du er sammen med den rigtige mand. Se de tre små spørgsmål på femina.dk

Ingen skal føle sig alene

Hvis I lave forskellige aktiviteter på ferien, så sørg for, at alle har nogen at være sammen med, og at alle er okay med det, de laver.

Gem nogle ideer til ’krisetider’

Tag rigeligt med aktivitetsmaterialer med til børnene. Vær kreativ og hold noget af det tilbage til eventuelle ’krisesituationer’. Malebog og iPad er gode ting at hive frem, hvis der opstår ’krise’.

Stresser du allerede over alt det, du skal nå på arbejdet inden sommerferien? Få seks tips til at gå på sommerferie uden stress på femina.dk

Af redaktionen, FEMINA/NewsDesk, Aller Media.