FAKTA: Sådan spotter du en fupbutik på nettet

Skrevet af admin

11/12/2013

Mest læste i dag

* Stave- og sprogfejl: Mange fupbutikker er oversat af maskiner og er derfor skrevet på meget dårlig dansk.

* Mærkevarer til spotpris: Fupbutikker markedsfører sig som oftest med velkendte mærkevarer til langt under normal pris.

* Skæve priser: Priser som for eksempel 244,67 kroner eller 2738,59 kroner er typiske priser fra en fupbutik. Ligesom sproget er priserne udregnet af en maskine.

* Mangelfulde eller falske virksomhedsoplysninger: Det er tegn på fup, hvis der ikke er CVR- eller telefonnummer på hjemmesiden.

Det er altid en god idé at afprøve tjekke eventuelle CVR-numre, da fupbutikker ofte kopierer seriøse netbutikkers virksomhedsoplysninger.

* Falske betalingsmuligheder: Fupbutikker reklamerer ofte med en række internationalt kendte betalingskort, men alarmklokkerne bør ringe, hvis mulighederne ændrer sig på betalingssiden.

* Flad hjemmeside med døde logoer: De fleste fupbutikker er teknisk dårlige. Tjek derfor, at links og logoer virker.

* Produktnavne i webadressen: Vær opmærksom, hvis webadressen indeholder velkendte mærkevarebrands som Burberry, Mulberry, Nike og lignende. Dette er ofte et tegn på svindel. Svindlerne gør det for at ligge højere i Googles søgeresultater.

* Reklamer på Facebook: Mange fupbutikker reklamerer via Facebook, så vær altid kritisk over for annoncer med lidt for gode tilbud.

Kilde: e-mærket

/ritzau/