Fartbetjent reddede cyklist: Hoppede ud af fotovogn og genoplivede kvinde

Skrevet af Laura Nygaard

06/10/2015

Dagens topnyheder

De fleste trafikanter synes nok, at de strategisk placerede fotovogne er drønirriterende. Men en kvindelig cyklist kan nu takke politiet for at have placeret deres vogn netop dér.

En politimand handlede nemlig resolut, da hun væltede på cyklen og svævede mellem liv og død.

Han sad mandag ved middagstid i en ATK-bil ved Søndermarkskirken på Koldingvej i Viborg, da han blev opmærksom på en cyklist, der helt umotiveret væltede, skriver bt.dk

Han hoppede ud af fotovognen og konstaterede, at den 60-årige kvinde fra Viborg var livløs. Han fik hurtigt tilkaldt en ambulance og gik i gang med genopliving.

Det lykkedes ham at holde hende i live, indtil ambulancen kom. Hun blev siden overført til Skejby Sygehus i Aarhus i kritisk tilstand, formentlig på grund af enten en blodprop eller en hjerneblødning.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: