Fire personer kørte galt: 18-årig er i kritisk tilstand efter bilulykke

En ung mand er i kritisk tilstand efter en bilulykke i Bording tidligt søndag morgen, oplyser politiet til TV Midtvest.

En bil med fire personer røg væk af vejbanen på Søndergade og endte i en have.

Bilen ramte gavlen på en tilbygning til ejendommen, og i den forbindelse blev passagereren på forsædet alvorligt kvæstet og klemt fast.

Den kvæstede, en 18-årig mand fra Ikast, er blevet overført til et hospital i Aarhus.

Ulykken er sket ved fire-tiden søndag morgen. Og for at opklare omstændighederne ved ulykken har politiet rutinemæssigt alkoholtestet føreren, der er en mand på 20 år.

Han og de to øvrige i bilen er sluppet med knubs, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi søndag formiddag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip