Flere politikredse advarer: Pas på her til morgen og i aften

Skrevet af Kirstine Petersen

09/11/2016
Foto: Polfoto Arkiv
Foto: Polfoto Arkiv
Bilister skal være obs her til morgen - og vi kan forvente bidende koldt vejr i aften og nat.

Dagens topnyheder

Storebæltsbroen har været lukket i nat på grund af sne og vind. Vestmotorvejen har været ligeledes delvist lukket ved Vårby Bakke, og det flyder med advarsler fra flere politikredstepå de sociale medier efter nattens voldsomme snevejr på især Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og i Østjylland.

Blandt andet advarer Midt- og Vestsjællands Politi mod glatte veje her til morgen, og påpeger desuden, at det er på tide med vinterdæk:

- Hastighed + sne + frost - afstand x sommerdæk = uheld. Pas på i trafikken og vis hensyn!, skriver ordensmagten således. 

En anden opfordring fra Sydjyllands Politi lyder:

- Fjern is fra trailerens tag før isklumperne rammer medtrafikant! Brug fx snebro. 

Fra DMI lyder meldingen desuden, at der kan være mere sne og slud på vej i løbet af dagen og aftenen:

- Der er risiko for is- og sneglatte veje, melder vejrtjenesten og uddyber:

- I dag får vi sne eller slud mange steder, men i løbet af dagen er der mulighed for lidt opklaring i de sydlige egne med sol og derudover mest tørt vejr. I aften og i nat forventer vi endnu lidt sne eller slud, primært i de nordlige egne, men til natten nogen opklaring; men lokal rimtåge. Temperaturer i nat bliver ned mellem 3 og 8 graders frost og efterhånden svag til jævn vind fra øst. 

Dagen i dag bliver dermed kold og med temperaturer på mellem frysepunktet og op til 4 graders varme.

Twitter-brugere melder desuden om aflyste busser og sne i indkørslerne og på fortove, som husejere har ansvar for at fjerne og eftersalte: