Fødevarestyrelsen advarer mod muggent rugbrød fra Schulstad - smid det ud med det samme

Foto: Rune Pedersen

Der er fundet spor af mug i tre varianter af Schulstads rugbrød.

Rugbrødsfabrikanten Lantmännen Schulstad A/S tilbagekalder mandag tre slags rugbrød. Det skyldes, at der er blevet fundet mug i brødet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen mandag aften i en pressemeddelelse.

Der er tale om følgende 3 varianter af rugbrød:

Schulstad Schwarzbrød

Nettovægt: 1000 g
Bedst før dato / lot mærkning: 21. april
EAN stregkode: 5701205005672

Rema Groft Rugbrød

Nettovægt: 1000 g
Bedst før dato / lot mærkning: 21. april
EAN stregkode: 5705830600752

Skovmandsbrød

Nettovægt: 1000 g
Bedst før dato / lot mærkning: 20. April
EAN stregkode: 5701205005498

Det omfattede rugbrød er blevet solgt i både ABC Lavpris, Bilka, Dagli´Brugsen, Kvickly, SuperBrugsen, fakta, føtex, Liva, Løvbjerg, Meny, Min Købmand, Rema 1000, Salling, Spar, Letkøb og Superland.

Pakninger med rugbrød fra de nævnte partier bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor de er købt.

Dagens Gossip