Fødevarestyrelsen advarer: Pas på disse pakker med hakket oksekød

Skrevet af Ninna Andreasen

23/02/2017
Danish Crown tilbagekalder oksekød, som er solgt over hele landet.

Mest læste i dag

Et parti hakke oksekød bliver lige nu tilbagekaldt af Danish Crown, oplyser Fødevarestyrelsen.

Pakkerne er solgt i Aldi-butikker over hele landet. Tilbagekaldelsen skyldes, at pakkerne er blevet mærket med den forkerte dato.

Det drejer sig om hakket oksekød med fedtprocent mellem tre og syv og med en nettovægt på 400 gram. Der er påtrykt sidste anvendelsesdato den 28. marts. Dette er ikke korrekt. Der er sidste anvendelsesdato på produktet den 28. februar.

Pakkerne bærer Lot-/batch- nummer: ID2002 og EAN-nummer: 25069426.

Der er ingen risiko ved at spise kødet inden den 28. februar, men forbrugere kunne altså foranlediges til at tro, at det kan holde sig længere, hvilket det ikke kan.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, såfremt det ikke skal spises inden den korrekte dato for sidste anvendelse.