Folk evakueres i Odense - skorsten kan styrte sammen over bowlingcenter

Skrevet af admin

04/03/2015

Dagens topnyheder

En vaklende skorsten bekymrer myndighederne i Odense i en sådan grad, at flere mennesker er blevet evakueret.

Således er et bowlingcenter blevet evakueret, skriver fyens.dk onsdag.

Skorstenen står på Grønløkken nær Grønløkkevej.

Som følge af fare for nedstyrtning har politiet foretaget afspærring af området.

Også brandvæsnet er til stede i området. Og til TV 2 Fyn oplyser politiet, at brandvæsnet muligvis vil få revet skorstenen ned.

En indsatsleder fra politiet oplyser til fyens.dk, at der ikke er tvivl om, at skorstenen skal ned ved sprængning.

Det var ved halv et-tiden onsdag, at myndighederne blev opmærksom på faren.

Et metalbånd havde løsnet sig og var landet på en parkeret bil.

/ritzau/