Folkekirkens Nødhjælp gør tykt grin med forældre, som har børn på Roskilde Festival

Skrevet af Emil Ryttergaard

27/06/2017
Folkekirkens Nødhjælp hyldes nu på nettet over en ny viral videokampagne, der gør tykt grin med forældre til børn og unge på Roskilde Festival. Der findes større problemer i verdenen, lyder det fra nødhjælpsorganisationen.

Mest læste i dag

Folkekirkens Nødhjælp hyldes nu på nettet over en ny viral videokampagne, der gør tykt grin med forældre til børn og unge på Roskilde Festival. 

I denne uge er Roskilde Festival i fuld sving, og ved Dyrskuepladsen er tusindvis af unge i gang med at feste i disse dage. 

Men livet på campingpladsen har ikke været en fest for alle unge, hvilket har fået flere forældre til at brokke sig til festivalen over dårlige campingmuligheder, hvor de unge ikke kunne fået slået deres telt op. 

Debatten har siden raset, da forældrene er misbilligende blevet kaldt ‘curling-forældre’, men nu har en ny viral video på Facebook sat hele debatten lidt i perspektiv, skriver Ekstra Bladet.    

Folkekirkens Nødhjælp udgav nemlig mandag aften en helt særlig video, hvor debatten for en ny betydning. 

I videoen kan man se et sort-hvidt nærbillede af en muddersump, hvor to unge piger går i gummistøvler på campingpladsen ved Roskilde Festival. 

Foto: Nicolai Tobias/Polfoto

Mens kameraet langsomt zoomer ud, står teksten: 

‘Børn fanget alene, våde og frysende, uden forældre, uden plads til deres telte. Du kan hjælpe. SMS Curling til 1911 og så sender vi tanker til bekymrede forældre, og du sender 20 kroner til verdens fattigeste.’ 

Den video er på under et døgn blevet set 880.000 gange og delt over 26.000 gange, hvilket er et sandt viralt hit. 

Og videoen har i den grad fået borgerne til at gribe telefonen og donere penge. 

- Det er helt vildt. Vi har allerede samlet 63.000 kroner ind. Vores opslag har fået et reach på over en million mennesker og 400.000 har set mere end tre sekunder af klippet, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen til Ekstra Bladet.

I Folkekirkens Nødhjælp vil man dog ikke nedgøre de bekymrede forældre med unge eller børn på festivalpladsen, men i stedet give forældrene lidt perspektiv. 

- Hvis de unge mennesker på Roskilde Festivalen bliver våde, så kan de tage hjem. Det kan flygtninge ikke. I andre lande findes der unge mennesker, der ville være lykkelige for bare at få et telt, siger Birgitte Qvist-Sørensen til Ekstra Bladet.

Se selv den humoristiske video her: