Forbrugerrådet advarer mod farlig fælde: Claus blev franarret 150.000 kroner efter julefrokost

Skrevet af Marie Vang

27/12/2017
Claus Christoffersen blev franarret 150.000 kroner af en pirattaxa. Nu advarer Forbrugerrådet TÆNK.
Claus Christoffersen blev franarret 150.000 kroner af en pirattaxa. Nu advarer Forbrugerrådet TÆNK.
Da Claus Christoffersen besluttede sig for at praje en taxa hjem efter en julefrokost i København, blev han slemt narret.

Dagens topnyheder

Nu advarer forbrugerrådet TÆNK mod at benytte de såkaldte privatejede 'pirattaxaer.'

Claus Christoffersen, der er direktør, endte med at blive franarret hele 150.000 kroner.

Taxachaufføren skal eftersigende have tømt samtlige af direktørens kreditkort. Der skriver TV2.

Claus Christoffersen forklarer til TV2, at han først havde forsøgt at betale for turen ved en kortterminal, som chaufføren havde koblet til sin mobiltelefon. Det virkede dog ikke.

Herefter foreslog chaufføren, at de kunne tage en cigaret sammen.

Claus Christoffersen ryger normalt ikke, men sagde i øjeblikket ‘ja’ til tilbuddet. Efter episoden er Claus Christoffersen dog overbevist om, at taxachaufføren gav ham en joint i stedet for en cigaret som lovet:

- Jeg ryger normalt ikke, så tænder han en cigaret – så vidt jeg husker, røg han ikke selv på den – jeg tror faktisk, at han har givet mig en joint, fortæller Claus Christoffersen om episoden.

Selv gætter Claus Christoffersen på, at chaufføren må have lokket PIN-koden ud af ham, mens han røg jointen. Han husker dog ikke, hvad der præcist skete, kun at han betalte med en 500 krone seddel fra lommen.

Banken har dog erstattet de 150.000 kroner, som det lykkedes taxachaufføren at franarre den stakkels julefrokostgænger

Forbrugerrådet TÆNK advarer nu mod at benytte disse former for pirattaxaer:

- Det dér med at sætte sig ind i en pirattaxa, det er simpelthen bare en rigtig dårlig idé, oplyser Martin Salamon, der er cheføkonom i TÆNK.

Han pointerer endvidere, at det er en rigtig dårlig idé for forbrugerne af anvende disse taxaer, da det ikke vides om forsikringen dækker, hvis uheldet er ude.

Ifølge brancheorganisationen for danske taxachauffører i Danmark, TiD, er der opstået et nyt stort undergrundsmarked i taxabranchen. Det vrimler med andre ord med ulovlige taxaer i København.

Mange af de private taxachauffører oplyser, at de enten tidligere ‘har kørt for Uber’, at de kører ‘sort’ eller ‘kører for det nye Uber’. Andre oplyser at de kører for ‘Urban Go’. 

I Danmark lukkede taxa-tjenesten Uber ned i april.

Skal du med taxa hjem i julen, er det derfor en god idé helt at undgå disse former for privatejede taxa-udbydere.

Læs også: Kvinde opsøgte betjent på Facebook efter at have fået kæmpe fartbøde - så skete det utrolige