Forbud mod kønsopdelt svømning er på trapperne

Skrevet af Emil Ryttergaard

01/02/2017
Kvinder og mænd skal svømme sammen i den samme svømmehal, mener et flertal af politikerne i Aarhus Byråd.

Dagens topnyheder

Gellerupbadet skal ikke tilbyde svømning for kvinder den ene dag og svømning for mænd den anden. 

Det mener et flertal i Aarhus Byråd med Venstre i spidsen, skriver Ritzau. 

I aften skal byrådet behandle forslaget om et forbud mod kønsopdelt svømmeundervisning - et forslag, der har fået opmærksomhed landet over.

I Venstre mener man, at den kønsopdelte svømning er et udtryk for et 'misforstået hensyn til kvinder,' da det i overvejende grad er kvinder med anden etnisk baggrund, der benytter sig af tilbuddet. 

 

Læs også: Kvinde i svømmehal sagde, hendes stomipose giver børn ar på sjælen ...

Men Institut for Menneskerettigheder mener derimod, at der er tale om undertrykkelse, når man afviser minoritetskvinder i at bruge svømmehallen uforstyrret. 

- Der er kvinder i Gellerup, som efterspørger den her særlige åbningstid for at kunne bruge svømmehallen. Når man afskaffer den mulighed, så gør man det vanskeligere for etniske minoritetskvinder at bruge svømmehallen og deltage i samfundslivet. Det mener jeg er problematisk, siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg til Ritzau.

Venstre i Aarhus mener, at den kønsopdelte svømning er med til fastholde kvinderne i undertrykte sammenhænge, men det er der ingen forskning, der tyder på, vurderer Maria Ventegodt Liisberg. 

 

Læs også: Asylansøger får omstødt dom: Voldtog ikke 10-årig i svømmehal

Tilbuddet om kønsopdelt svømning har eksisteret i 10 år, og hvis forslaget godkendes i aften, overvejer Institut for Menneskerettigheder at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet, da det ville være den første kommune i landet, der forbyder kønsopdelt svømning.