Det vil ikke få flere flygtninge til at rejse, hvis man bruger udviklingsbistanden til at presse hjemlandet til at tage imod statsborgere.
Det vurderer Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker med speciale i udviklingsbistand ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Jeg tror ikke, det vil have nogen indflydelse, siger han.
- Erfaringen fra udviklingsbistanden er, at det er meget svært at påvirke en regerings politik. Hvis de af indenrigspolitiske årsager ikke er interesserede i at modtage deres egne borgere, er vores udviklingsbistand ligegyldig, siger han.
Berlingske skriver mandag, at tilbuddet om 131.242 kroner i hånden til gengæld for at rejse til hjemlandet ser ud til at være mindre og mindre attraktivt for flygtninge.
261 tog imod tilbuddet i 2011, mens det gjaldt 152 i 2015. Det viser tal fra Dansk Flygtningehjælp, som administrerer ordningen.
Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at hjemlandene skal presses økonomisk til at tage imod deres statsborgere, og både Socialdemokraterne og Venstre er klar til at drøfte ideen.
Men den støtte, Danmark giver til udviklingslandene, er ikke stor nok til at være altafgørende for modtagerlandene, siger Lars Engberg-Pedersen.
- Der er blevet skåret gevaldigt meget ned. Vi spiller ikke den store rolle, vi har gjort, siger han.
Desuden er det ikke til de lande, som flygtninge rejser fra, at vi giver mest udviklingsbistand, siger han.
- Vi giver bistand til mange lande i Afrika, hvor der ikke kommer særlig mange flygtninge fra, siger han.
På den seneste finanslov blev det vedtaget at beskære Danmarks udviklingsbistand med 2,9 milliarder kroner, så den ender på 14,8 milliarder. Det svarer til 0,71 procent af Danmarks BNI.
Det er lidt mere, end det mål FN har som minimum for, hvad de rige lande skal give i udviklingsbistand.
/ritzau/
