Forslag fra SF: Mænd skal lokkes på barsel med præmie på 5.000 kroner

Skrevet af Emil Ryttergaard

08/03/2017
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Flere mænd skal gå på barsel, og motivationen skal findes i 5000 kroners skatterabat øremærket mænd, mener partiet.

Dagens topnyheder

Flere mænd skal dele pligterne, når familien skal forøges med en lille ny. 

For kun hver 10. far, der tager barsel i mere end 10 uger, svarende til cirka 5.000 mænd, og det vil SF have lavet om på ved at tilbyde en præmie på 5.000 kroner til alle mænd, der udnytter sin barsel fremover, skriver dr.dk

- Familiernes økonomi er ofte bundet op på, at det er manden, der har den høje løn og kvinden, der har den lidt lavere løn. Derfor vælger mange fædre barslen fra, siger partiformand i SF, Pia Olsen Dyhr. 

Partiet håber, at forslaget vil fordoble antallet af fædre, der vælger at blive hjemme med den lille baby, fremfor at trække i arbejdstøjet. 

Forslaget vil koste 40 millioner kroner, hvilket partiet vil finde på finansloven i det økonomiske råderum, det vil sige det fremtidige overskud, der findes i statskassen. 

Men forslaget bliver hverken bakket op af Dansk Folkeparti eller regeringspartiet Venstre.

- Venstre og regeringen synes, at det er vigtigt, at mænd tager mere barsel, men vi vil ikke lovgive om det, siger ligestillingsordfører Jakob Engel-Schmidt.