Gidseldrama i fransk kirke: To mænd er skudt

Skrevet af admin

26/07/2016

Dagens topnyheder

To mænd bevæbnet med knive tog tirsdag formiddag gidsler i en kirke i den franske by Saint-Etienne-du-Rouvray. Kort efter de første meldinger om hændelsen blev de skudt af politiet, skriver franceinfo.fr.

Episoden udspillede sig i Saint-Etienne-du-Rouvray, hvor fire til seks personer ifølge politiet blev holdt som gidsler i en kirke.

Det regionale medie paris-normadie.fr rapporterede fra stedet, at der blev affyret skud.

Mediet skrev, at en præst og to fra menigheden blev tilbageholdt i kirken, der ligger ved rue Lazare Carnot i Saint-Etienne-du-Rouvray.

Politiets særlige indsatsstyrke kom hurtigt til stedet.

Saint-Etienne-du-Rouvray ligger nær Rouen nordvest for den franske hovedstad, Paris.

Den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, skulle være på vej til stedet, skriver franceinfo.fr.

/ritzau/