Grænsekontrol gav ikke flere flygtninge på Hovedbanen

| Skrevet af Ritzau den 5. januar 2016 - 7:35
Foto: Polfoto

Ifølge Røde Kors betød svensk grænsekontrol hverken flere eller færre flygtninge på Hovedbanen i København.

Grænsekontrollen har indtil videre ikke fået flere flygtninge til at søge mod Røde Kors' hjælpecenter på Københavns Hovedbanegård - den såkaldte tryghedszone.

Det fortæller Tina Donnerborg, chef for det nationale beredskab i Røde Kors.

- Vi har ikke oplevet et kæmpe pres overhovedet. Tværtimod. Mellem jul og nytår har der været færre igennem, og vi kunne ikke mærke en stigning i går, siger hun.

- Vi registrerer ikke, hvor mange der kommer igennem. De fleste skal jo sådan set bare skifte tog. Men et bud kan være, at der har været mellem 400 og 500 igennem på Hovedbanegården hver dag mellem jul og nytår, siger Tina Donnerborg.

Det var på forhånd usikkert, om det svenske krav om billedlegitimation ved grænsen ville få flere flygtninge til at strande i Danmark. Men efter det første døgns tid er der altså ikke mærkbar forskel, siger Tina Donnerborg.

Hun mener dog, at det er umuligt at spå om, hvordan det vil udvikle sig de kommende dage.

- Lige nu tager vi en dag ad gangen og er klar til at skalere op eller ned, hvis der er behov for det, siger hun.

Røde Kors og organisationen Hovedbanegårdens venner driver tryghedszonen i det tidligere posthus, hvor flygtninge kan få hjælp, en varm kop kaffe og muligheden for en nats søvn.

- Vi skaber et frirum for flygtningene, hvor de lige kan tænke sig om, hvordan deres rejse skal fortsætte, eller om de ønsker at søge asyl i Danmark, på en måde hvor de ikke generer den daglige trafik på Hovedbanegården, siger Tina Donnerborg.

/ritzau/

Deltag i debatten

 

Politik

30. juni 2016

Den omstridte smykkelov er for første gang blevet brugt til at beslaglægge værdier fra asylansøgere.

Sundhed

29. juni 2016

En ny undersøgelse afslører, hvilket lands kvinder der har de største bryster. Og de er markant større end andre steder.

Advarsler

28. juni 2016

Coop tilbagekalder rosiner, som er solgt i flere supermarkeder rundt omkring i landet. Kunder skal levere rosinerne tilbage eller smide dem ud.