Grumme billeder: Sådan lider grisene i staldene

Skrevet af Ann Katrine Warren

24/01/2014

Dagens topnyheder

Der er tale om produktion af svinekød, med profit som det alt overskyggende formål, hos de danske svinebønder. Men som DR-dokumentaren "Det Store Svinerige" viste onsdag aften, så betyder det også, at der bliver gået på kompromis med dyrevelfærden mange steder.

Der fremgår også tydeligt af en aktindsigt som dyrerettighedsorganisationen Anima har fået i Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos svinebønderne. Herfra kan man fremvise 250 billeder af grise med store sår, endetarmsproblemer og afgnavede ører og haler.

LÆS OGSÅ: Se - og hør - den her: Grotesk hjorteprut går verden rundt

- Grise med blodige og afbidte haler og brok på størrelse med en håndbold er blot nogle af de ubehageligheder myndighederne har dokumenteret. I det hele taget er der tale om et kynisk system hvor dyr er reduceret til produktionsenheder, lyder det fra Animas kampagnechef Joh Vinding.

Billederne stammer fra fødevarekontrollerne i 2012. Her udløste myndighedernes besøg indskærpelse, påbud eller politianmeldelse hos 43 procent af de besøgte svinebesætninger.

I dokumentaren på DR fremhævede man, at 25.000 smågrise dør hver eneste dag i de danske svinestalde, lige som han-grisene bliver kastreret uden bedøvelse og stort set alle smågrise får klippet halen af. Fakta som landbrugets organisation er klar over, men som man ikke finder så alarmerende, at det er nødvendigt at gribe ind med nye regler for dyrevelfærden.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Når koteletten og medisterpølsen ligger i frysedisken kan det være svært at vide, hvilket liv dyret har haft. Men billederne fra svinebesætningerne ikke for sarte sjæle.

Se billederne herunder - vi advarer mod voldsomme billeder: