Henriette turde ikke opsøge sin far: Nu har far og datter fundet hinanden efter 46 år

Skrevet af Anders Reinholdt

22/10/2014
Der skulle gå næsten 46 år, inden far og datter endelig kunne give hinanden det første knus og erklære hinanden deres ubetingede kærlighed. Faderen var Ib Kejser, datteren Henriette Poulsen, og for kort tid siden mødtes de for første gang i hans hjem i Ebeltoft. Der var intet nag, ingen bitterhed og ingen bebrejdelser. Det skriver Ude og Hjemme. Henriettes mor var en 24-årig enlig kvinde, da Henriette kom til verden, og faderen en 32-årig gift mand. Den nybagte mor kendte sin skæbne og vidste, at hendes lille pige ville komme til at vokse op uden sin biologiske far. Derfor forsøgte moderen i årevis med større eller mindre held at skjule, hvem der var datterens biologiske far. - Min historie om, hvordan jeg fandt min far og tog kontakt til ham, har en morale. Hvis man et ønske om, at finde sin biologiske far eller mor, skal man gøre det. Man skal ikke tøve ét øjeblik, siger Henriette Poulsen til Ude og Hjemme. For Henriette har det være en fantastisk oplevelse at finde den far, som hun i årevis vidste eksisterede, men som hun af hensyn til sin mor ikke ville opsøge. I dag fortryder hun, at hun ikke tog kontakt til faderen for mange år siden. Da Henriette var halvandet år, flyttede hendes mor sammen med en mand med navnet Ib Jørgensen. Den lille pige fik i mange år at vide, at han var Henriettes far. De to havde et kærligt og fint forhold til hinanden. Men allerede i en tidlig alder fik hun en fornemmelse af, at hun havde en anden far. - Som voksen voksede mit behov for at finde og møde min biologiske far, men hensynet til min mor bremsede mig. I dag fortryder jeg, at jeg ikke fulgte mit hjerte. Da jeg skulle have kørekort, skulle jeg bruge min dåbsattest. Her stod Ib Kejser som far, men min mor sagde, at det var en skrivefejl. Der skulle stå Ib Jørgensen, og så var den sag lukket, siger Henriette. Men det var den bare ikke. For nylig skrev Henriette et håndskrevet brev til sin far og ventede i spænding på hans reaktion. Hun havde absolut ikke grund til bekymring.

- Jeg har mange gange tænkt på Henriette og på, hvordan hun havde det. Jeg havde kun set hende en enkelt gang kort efter hendes fødsel, og dengang var situationen vanskelig. Jeg var gift og havde tre børn. Selv om jeg holdt meget af Henriettes mor, kunne det ikke blive os to. Men vores datter har aldrig været ude af mit hjerte én eneste dag i alle de år, fortæller Ib Kejser.

 - Jeg er blevet 78 år, og har mistet min hustru. Selvfølgelig har jeg tit tænkt på, om jeg ville få min datter at se, inden det var for sent. Men jeg ville ikke ødelægge noget ved at bryde ind i en familie, som måske fungerede godt og ikke havde brug for min interesse.

Mest læste i dag

Der skulle gå næsten 46 år, inden far og datter endelig kunne give hinanden det første knus og erklære hinanden deres ubetingede kærlighed. Faderen var Ib Kejser, datteren Henriette Poulsen, og for kort tid siden mødtes de for første gang i hans hjem i Ebeltoft. Der var intet nag, ingen bitterhed og ingen bebrejdelser. Det skriver Ude og Hjemme.

Henriettes mor var en 24-årig enlig kvinde, da Henriette kom til verden, og faderen en 32-årig gift mand. Den nybagte mor kendte sin skæbne og vidste, at hendes lille pige ville komme til at vokse op uden sin biologiske far. Derfor forsøgte moderen i årevis med større eller mindre held at skjule, hvem der var datterens biologiske far.

- Min historie om, hvordan jeg fandt min far og tog kontakt til ham, har en morale. Hvis man et ønske om, at finde sin biologiske far eller mor, skal man gøre det. Man skal ikke tøve ét øjeblik, siger Henriette Poulsen til Ude og Hjemme.

For Henriette har det være en fantastisk oplevelse at finde den far, som hun i årevis vidste eksisterede, men som hun af hensyn til sin mor ikke ville opsøge. I dag fortryder hun, at hun ikke tog kontakt til faderen for mange år siden.

Da Henriette var halvandet år, flyttede hendes mor sammen med en mand med navnet Ib Jørgensen. Den lille pige fik i mange år at vide, at han var Henriettes far. De to havde et kærligt og fint forhold til hinanden. Men allerede i en tidlig alder fik hun en fornemmelse af, at hun havde en anden far.

- Som voksen voksede mit behov for at finde og møde min biologiske far, men hensynet til min mor bremsede mig. I dag fortryder jeg, at jeg ikke fulgte mit hjerte. Da jeg skulle have kørekort, skulle jeg bruge min dåbsattest. Her stod Ib Kejser som far, men min mor sagde, at det var en skrivefejl. Der skulle stå Ib Jørgensen, og så var den sag lukket, siger Henriette.

Men det var den bare ikke. For nylig skrev Henriette et håndskrevet brev til sin far og ventede i spænding på hans reaktion. Hun havde absolut ikke grund til bekymring.

- Jeg har mange gange tænkt på Henriette og på, hvordan hun havde det. Jeg havde kun set hende en enkelt gang kort efter hendes fødsel, og dengang var situationen vanskelig. Jeg var gift og havde tre børn. Selv om jeg holdt meget af Henriettes mor, kunne det ikke blive os to. Men vores datter har aldrig været ude af mit hjerte én eneste dag i alle de år, fortæller Ib Kejser.



- Jeg er blevet 78 år, og har mistet min hustru. Selvfølgelig har jeg tit tænkt på, om jeg ville få min datter at se, inden det var for sent. Men jeg ville ikke ødelægge noget ved at bryde ind i en familie, som måske fungerede godt og ikke havde brug for min interesse.