Hjemmegående husmor: 'Hvorfor sætter man børn i verden, når man er på kontanthjælp?'

Skrevet af Kristine Bugbee

22/01/2018
Arkivfoto.
Arkivfoto.
- Hvorfor sætter man børn i verden, når man er på kontanthjælp? Hvor er ens værdighed blevet af?

Mest læste i dag

De spørgsmål stiller Nadia Garner i et debatindlæg i Politiken i dag.

Baggrunden er en artikel i Politiken, der blev bragt 14. januar, hvor en enlig mor på kontanthjælp fortæller om, hvor svært det er at få enderne til at mødes, når man har to teenagebørn og samtidig er på offentlig forsørgelse. 

Nadia Garner er laborant og hjemmegående husmor. Hun fortæller, at hun og hendes familie lever sparsomt og er gode prioritere, fordi de kun har én indkomst at gøre godt med - en husstandsindkomst på 380.000 kroner før skat, som er det, manden tjener.

- Jeg har læst jeres artikel om fattige familier forleden, hvor det slår mig, at ingen af teenagebørnene er sendt ud for at tjene deres egne penge. Det er som om, folk tror, at bare man jamrer nok eller kigger op mod himmelen, så bliver ens pung fyldt op. Her i huset er sofaen også lappet sammen med hæklede lapper, og det samme gælder flere af trøjerne. Underbukserne er fyldt med huller, og varm mad er kun tilgængelig i weekenden.

Hun mener, at det sagtens kan lade sig gøre at leve for få penge, hvis man vil. 

I Nadia Garners hjem bliver der sparet på varme og vande, familien har ingen streamingtjenester, og der bliver sjældent købt færdigmad og sodavand - for det giver merudgifter til tandlæge og tøj i større størrelser, som hun skriver.

Af samme grund forstår hun ikke, hvorfor personer på offentlig forsørgelse ikke sørger for at prioritere bedre og tvinge børnene i job. Faktisk mener hun slet ikke, at folk på kontanthjælp bør få børn:

- Hvor er ens værdighed blevet af? Hvorfor sætter man børn i verden, når man er på kontanthjælp? Hvor er ens værdighed blevet af? Man kan da ikke forlange, at andre skal betale, fordi man lige fik lyst til at få endnu et barn sammen med den nye kæreste.

- Man kan ikke kalde det fattigdom, at man ikke kan komme på lejrskole, fordi ens mor skal have sine 20 cigaretter om dagen, eller fordi familien drikker 1-3 liter cola pr. dag. Det er en hån over for de mennesker i verden, som er fattige hele livet, fordi ingen vil hjælpe dem med at blive steriliseret efter barn nummer to.

30-årig mand har skiftet efternavn efter sit bryllup - nu får han vilde dødstrusler