Hverdagshelt: Jimmy gav sine shorts til nøgen mand i kørestol

22-årige Jimmy Larsen fra Søborg er en af de unge mennesker, som vi andre nok kunne lære en del af.

Da Jimmy i onsdags havde fået fri fra arbejde, og kom kørende på sin cykel, spottede han en ældre herre, som kørte i en elektrisk kørestol.

Det var der som sådan ikke noget mærkeligt i - lige bortset fra, at manden kun var iført en t-shirt, og intet andet.

- Der var en gruppe på fire teenagere, der havde opdaget det, og stod og skraldgrinede af ham. Det kunne jeg ikke holde ud at være vidne til, siger Jimmy Larsen til Dagens.dk.

Den ældre mand opdagede tilsyneladende først, at han havde glemt både bukser og underbukser, da de fire drenge hånende påpegede det. Da han så ned ad sig selv, blev han meget flov og ked af det over situationen.

Derfor valgte den unge mand at træde til. Han stod af cyklen, tog sine shorts af, og gav dem til den ældre herre, som blev meget taknemlig over den venlige gestus.

Derpå cyklede Jimmy Larsen hjem i t-shirt og underbukser, hvilket han bestemt ikke slap ubemærket fra.

- Jeg tror, at hvis jeg havde gjort det samme i en by som New York, var der ikke en sjæl, der havde løftet et øjenbryn. Men der var mange, som kiggede og grinede af det, fortæller Jimmy Larsen, der dog ikke blev specielt pinligt berørt over sin halvnøgne cykeltur hjem. Til daglig arbejder han nemlig både som personlig træner og model.

- Det bedte ved det hele var de fire unge drenges ansigtsudtryk, da jeg havde givet manden bukserne. De blev helt stille. Jeg tror, de blev mere flove over sig selv, end jeg gjorde af at cykle resten af turen hjem kun iført underbukser, griner Jimmy Larsen.

Jimmy Larsen ved ikke, hvor den ældre herre hørte til, men gætter på, at han måske havde en grad af demens, og derfor ikke havde været helt opmærksom på sit tøjvalg - eller mangel på samme

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip