I dag vil nordjyderne dyrke sex, mens københavnerne spiser fastfood

Skrevet af Jesper Larsen

01/01/2016

Dagens topnyheder

Den mest populære beskæftigelse blandt danskerne i dag er ikke overraskende at slappe af. 

Det har 77 procent at danskerne tilkendegivet er hovedformålet med årets første dag, viser en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Epinion for Mcdonalds.

Men der er også overraskende resultater i analysen, der afsløre regionale forskelle på, hvad danskerne gerne vil bruge den 1 januar på. 

I Nordjylland er der eksempelvis stor tiltro til, at nattens (fyrværkeri)knald vil fortsætte i det nye år. 

19 procent af nordjyderne svarer nemlig i undersøgelsen, at de forventer at dyrke sex, mens det kun gælder for 12 procents vedkommende i Sønderjylland, der dermed scorer lavest på lige den skala.

Det er dog ikke helt overraskende mænd, der er mest optimistiske i forhold til bruge dagen på at dyrke sex. 

Hvor hver femte mand har svaret, at dagens forhåbentlig byder på sex, så er tallet kun hver tiende, når de gælder kvinder. 

85 procent af borgerne i Vestjylland har svaret, at de skal bruge dagen på at slappe af, og københavnerne rimelig sikre på, at de skal spise fast-food i dag.

Det har 17 procent af de adspurgte fra hovedstaden nemlig tilkendegivet i undersøgelsen, der er udarbejdet for Mcdonalds. 

Og det er lidt paradoksalt, når hver anden dansker samtidig siger, at de vil forsøge at leve sundere i det nye år. 

1.503 personer er i undersøgelsen blevet interviewet via Epinions Danmarkspanel.