I går efterlyste politiet bevæbnet røver: Nu har bemærkelsesværdigt fund ført til gennembrud i sagen

Skrevet af Kamille Isaksen

27/03/2024
Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi
Det var en plastikpose, som endte med at blive gennembruddet i sagen.

Dagens topnyheder

Det var i de sene aftentimer den 24. marts, at Hjørring endte med at blive skueplads for et drama. Her udførte en bevæbnet og maskeret gerningsmand et væbnet røveri mod en lokal erhvervsdrivende på Sct. Olai Plads. 

Derfor bad Nordjyllands Politi i går offentligheden om hjælp til at finde frem til den bevæbnede gerningsmand. 

I forbindelse med dette offentliggjorde politiet en række detaljer om gerningsmanden. Han ankom på en noget utraditionel måde. Han kom nemlig cyklende på en hvid damecykel uden kurv, men med lys foran og bagpå, og havde tydeligvis planlagt sin flugtrute nøje. Efter at have forladt cyklen på et parkeringsområde bag Arbejdernes Landsbank, bevægede han sig gennem en smøge til gerningsstedet. 

Han blev beskrevet som en spinkel mand på ca. 180 cm, iført sort maskering, blå jakke med rødt logo, sort hætte, plastichandsker, blå jeans og sorte sko. Bevæbnet med en sølvfarvet tromlerevolver og en lommelygte, forlod han stedet med sit bytte i en hvid plastpose med Lidl-logo.

Og selvom det måske ikke lyder til at være vigtigt, så endte det faktisk med at være sidstnævnte, som resulterede i et gennembrud i sagen. 

Nordjyllands Politi har til midnat netop foretaget anholdelse af en 35 årig mand fra Hjørring, som er mistænkt for røveriet. Anholdelsen er foretaget efter et vidne havde fundet en pose med tøjgenstande lignende dem som gerningsmanden var iført.

Det oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X.