Isbjørnene i Zoo boltrer sig i resterne fra Roskilde Festival

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/07/2016
Isbjørne

Mest læste i dag

Mens vi andre fortsat venter på ordenligt sommervejr, så er en flok københavnske beboere fint tilfreds med vejret.

For i Zoologisk Have i København har havens isbjørne nok ikke det store behov for, at varmegraderne stiger yderligere, og mandag fik de arktiske dyr da også noget køligt 'legetøj' at fornøje sig med. Det skriver SN.dk

Zoologisk Haves isbjørne kunne nemlig glæde sig over, at et ton isterninger var blevet placeret i deres anlæg – med kærlig hilsen fra Roskilde Festival.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: København Zoo

De mange isterninger havde indtil i mandags befundet sig i Piano Bar, der er en af boderne på Roskildes festivalsplads. Her var de kolde klumper kommet i overskud efter festivalens afslutning, men i stedet for at lade dem smelte væk på græsset, valgte man i stedet, at isterningerne skulle bringe glæde til hovedstadens isbjørne.

Derfor satte en håndfuld festivalsansatte kurs mod Københavns Zoologisk Have, hvor man med hjælp fra dyrepasserne fik gelejdet isbjørne-anlæggets beboere ud for en kort bemærkning, så tre af Piano Bar's ansatte kunne sprede de mange isterningerne i bjørnenes anlæg.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: København Zoo

Herefter blev isbjørnene igen lukket tilbage i deres hjem, der til deres store glæde nu var udstyret med en indbydende bunke af isterninger.

I videoen herunder kan du se, hvordan bjørnene nyder at lade sig afkøle i de mange isternigner.

 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: