Jobfest i dansk supermarked: Netto søger 900 nye medarbejdere

Skrevet af Kristine Bugbee

22/06/2017
Et ganske atypisk jobopslag fra Netto er i landets aviser i dag. Den kendte discountkæde søger nemlig hele 900 nye medarbejdere - både butiksassistenter og chefer.

Mest læste i dag

Netto har fået vokseværk og udvider forretningen med hundredevis af nye medarbejdere, fordi der skal åbnes 60 nye butikker de kommende måneder. Det skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

- Der bliver brug for ikke færre end 900 nye Netto-medarbejdere de kommende måneder. Alt fra butikschefer til butiksassistenter fordelt over hele landet, skriver Dansk Supermarked.

Den store udvidelse sker, fordi Dansk Supermarked har overtaget en række Kiwi-lejemål, som altså skal laves om til Netto-butikker. 

- Jeg kan garantere, at vi kommer til at arbejde på højtryk for at åbne op med et forstærket Netto-koncept. Lige nu glæder vi os til at få en masse friske kolleger om bord, så vi sammen kan pifte hverdagen op for forbrugere i alle egne af Danmark, siger Brian Seemann Broe, som er Nettos landedirektør, i pressemeddelelsen fra Dansk Supermarked.

De første butikker forventes allerede at åbne i næste måned, og derefter vil der åbne op mod fire butikker om ugen. 

Dansk Supermarked oplyser desuden, at de nye butikkers beliggenhed er på plads.

Det drejer sig om: Erlev Bjerge, Haderslev Nyborgvej, Ullerslev Assenstoft, Randers Rømøvej, Frederikshavn Postvej, Faxe Ladeplads Vennelundsvej, Odder Sneppevej, Løsning Krekærlundsvej, Malling Adelgade, København K Karlslunde Parkvej, Karlslunde

- En række af de første nye Netto-butikker forventes at åbne senest den 1. august. Blandt disse er Odder og Ullerslev. Netto er fortsat i gang med at analysere alle de overtagede lejemål og vil opdatere med yderligere bekræftede butiksplaceringer, så snart planerne for disse er endelige, oplyser Dansk Supermarked. 

Eksperter advarer: Derfor skal du ALDRIG bruge kokosolie i maden