Jysk mor ville amme sin 4 uger gamle datter på café - så sagde tjeneren noget, der har fået internettet til at gå amok

Kristine Mose havde netop fået serveret sin mad på Café Jorden, da hun blev nødt til at amme sin lille datter, men da hun spurgte tjenerne om det var i orden blev hun chokeret over svaret.

Hun blev nemlig bedt om at forlade sin varme mad og mand for at amme et andet sted. Det blev hun så chokeret over over, at hun delte sin frustration på Facebook.

Café Jorden mener dog, at har handlet efter deres erfaring. Det skriver Århus Stiftstidende.

Kristine Mose var ude for den chokerende oplevelse lørdag 24. september.

- Jeg blev så indebrændt og stødt og meget ked af det, siger Kristine Mose til Århus Stiftstidende.

Særligt uheldig var oplevelsen fordi det var Kristine Moses og kærestens første gang ude i byen med deres datter på fire uger.

Her ville de spise frokost på Café Jorden, hvor Kristine Mose spurgte personalet, om det ville være i orden, hvis hun ammede sin datter, mens de spiste.

Der skulle ifølge den nybagte mor intet mindre en tre medarbejdere til, før hun fik et svar.

Svaret lød, at hun måtte gå op på første sal, hvis hun ville amme, imens kæresten kunne sidde nedenunder med deres burgere.

Det var Kristine Moses oplevelse at medarbejderne talte i en ubehagelig tone, og hun havde slet ikke forventet den reaktion.

Læs også

Ammende mor bliver skældt ud af en kvinde på restaurant - indtil hendes 5-årige søn kommer med dette geniale svar

Det fik den lille familie til at for lade caféen

- Folk omkring mig virkede også meget rystede. De sad og rystede på hovederne. Jeg var lige ved at give mig til at tude, siger hun.

Århus Stiftstidende har efterfølgende spurgt indehaveren af Café Jorden Carsten Kappelborg om episoden.

Han fortæller, at det er Café Jordens holdningen, at man er velkommen til at amme, men at de henviser til første sal.

Vores erfaring viser, at nogle gæster føler sig lidt forlegne, så derfor opfordrer vi til, at man går op på 1. sal og ammer. Så er der også mere fred og ro, siger Carsten Kappelborg til avisen.

Han forklarer desuden, at personalet havde travlt den lørdag, og han kan ikke sige noget om, hvordan gæsten oplevede episoden.

Men den travlhed oplevede Kristine Mose, hun følte sig afvist og dårligt behandlet af de tre medarbejdere, hun talte med.

Opslaget, som er delt mere end 50 har også fået gang i ammedebatten, hvor mange bakke Kristine Mose op og raser over caféens forskelsbehandling, lige som flere skriver, at det sidste gang, de har sat deres ben på Café Jorden.

 

Dagens Gossip

Dagens TV