To kufferter fik politiet til at lukke Hellerup Station

Hellerup Station blev tirsdag formiddag lukket ned, fordi to efterladte kufferter virkede mistænkelige.

Stationen, der ligger nord for København, blev afspærret, mens politiet fik undersøgt sagen lidt nærmere.

- Den ene viste sig at indeholde en symaskine og en boremaskine, fortæller vagtchef Henrik Brix i Københavns Politi.

Kufferterne var blevet efterladt i gangtunnellen om morgenen.

Afspærringen stod på i en lidt over en times tid, før stationen atter blev åbnet lidt før klokken 10.

/ritzau/

Dagens Underholdning