Kvickly plaget af tricktyverier - nu advarer butikschefen kunder mod at betale kontant

Foto: Polfoto/Lars Krabbe

Efter at have været plaget af en række tricktyveri har en Kvickly valgt at indsætte vagter i butikken. Samtidig opfordrer de kunder til ikke at betalte med kontanter.

Da de sædvanlige kunder i Kvickly i Ribe tirsdag mødte op for at foretage deres daglige indkøb, var det til synet af vagter, som fremover skal patruljere butikken i åbningstiden.

Det sker i forsøget på at dæmme op for den bølge af tricktyverier, som butikker har oplevet igennem den seneste tid. Det skriver Tvsyd.dk.

Overfor tv-stationen forklarer butikschef Peter Lauritzen, at det især er ældre kunder, der er blevet bestjålet i butikken.

- Vi har haft et problem med tricktyveri, primært for de ældre kunder, som har oplevet at få stjålet tasker og pung, siger butikschefen til TV SYD.

Læs også: Brun uden sol: Nye selvbruner piller skal mindske risikoen for...

De mange tricktyverier har stået på i flere måneder, og det har nu fået butikken til at hyre et vagtselskab, der skal have et øje på potentielle tricktyve.

Spørger man Peter Lauritzen, så håber han, at vagternes tilstedeværelse fremover vil have en præventiv effekt.

- Det skulle gerne være sådan, at man kan bevæge sig rundt uden at skulle frygte at få stjålet sin pung eller taske, fastslår han.

Overfor Dagens.dk bekræfter Informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, at flere Kvickly-butikker landet over tidligere har oplevet af være plaget af tricktyve. Derfor er Kvickly i Ribe heller ikke den første butik, der har faste vagter til at gå rundt.

Læs også: 14-årig dreng kørt ned af kvindelig bilist: Da hun fandt ud af...

Jens Juul Nielsen forklarer dog, at problemerne i Ribe er enkeltstående.

- Det er et lokalt problem. Af og til bliver andre butikker også ramt, og vi har tidligere oplevet tricktyverier i forskellige butikker landet over. Problemerne er som regel koncentreret ved en bestemt butik i en periode, men det forsvinder igen, når vi sætter ind overfor det, forklarer Jens Juul Nielsen, der understreger, at man har god erfaring med brug af vagter.

- Det er vores erfaring, at vagter, der holder øje, har en forebyggende effekt, lyder det til Dagens.dk.

Læs også: Kvickly på Strandlodsvej på Amager drukner i pakker efter udsalg på nettet

Dagens Gossip