Læserbrev: Ikke flere billetter

Skrevet af Elo Christoffersen

19/04/2014

Dagens topnyheder

Læserbrev af Gunner Nielsen, formand for Dansk Folkeparti, Skovlundvej 52, 6000 Kolding.

Gang på gang ser vi annoncer fra Tre-For. Vind billetter til Zoologisk have. Vind billetter til håndbold! Vind billetter til det ene og det andet.

Det er jo fint for dem der skal sælger annoncer og dem der vinder. Men hvad med os der skal betale?

Tre-For sponsorerer alverdens ting, selv Zoologisk Have åbenbart. Cykelhold, idrætsanlæg på Fyn, telefoni i Afrika og jeg ved ikke hvad.

Jeg har tidligere efterspurgt mådehold samt fokus på kundeservice og lavere priser. Det synes jeg man skulle konkurrere på. I stedet vil Tre-For åbenbart bevise, at de er det energiselskab som kan annoncere mest, sponsorere flest ting som intet har med firmaet eller Trekantområdet at gøre og så er det åbenbart vigtigt også at spekulere i afrikanernes brug af mobiltelefoner.

Jeg mener Tre-For skal droppe alle de annoncer, billetter og sponsorater. Sænk i stedet priserne, giv en bedre kundeservice og kundevenlige betalingsfrister.