LIGE NU: Mand faldet ned fra Stevns Klint

Skrevet af Ane Sørensen

15/10/2017
Foto: Polfoto/Per Rasmussen
Foto: Polfoto/Per Rasmussen
En ung mand måtte søndag flyves til Rigshospitalet, efter han var faldet ned ved Stevns Klint.

Dagens topnyheder

En større redningsaktion har søndag fundet sted ved Stevns Klint, hvor en mand var faldet ud over kanten.

Politiet blev tilkaldt klokken 10.56 i formiddag, og manden måtte reddes fra vandet, da man ikke kunne komme til ham via land.

Det skriver BT.

- Han var beruset, og det var mandens familie, der havde slået alarm, da han ikke var kommet hjem som aftalt, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen til BT.

Den 26-årige mand måtte efterfølgende flyves til Rigshospitalet i en lægehelikopter.

Da manden blev reddet, var han ved bevidsthed. Ifølge Henrik Olesen har han formentlig brækket benet. 

Manden er ikke blevet afhørt, hvorfor det endnu er uvist, hvad han lavede ude på klinten.

Ung mand tæsket af seks teenagere foran hæveautomat: Tog hans penge og købte burgere