Menighedsråd vil rive gammel skole ned

Skrevet af Elo Christoffersen

18/04/2014

Dagens topnyheder

Menighedsrådet i Sdr Stenderup vil sætte en bulldozer på den gamle skole fra 1810  (til højre for kirken). Bygningen har dog været betegnet som bevaringsværdig siden 1975. Det vidste menighedsrådet, da de købte bygningen i 1994.

Et flertal i Kolding byråd, bestående af Venstre og Konservative ventes at sige ja til nedrivningen. En stor del af resten af byrådet er imod - fordi hele området omkring kirken er en markant del af landsbyen.

- Det særlige miljø, der er omkring kirken understreges af kirken og den gamle skoles markante beliggenhed på en lille høj i byen, fremgår det af en vurdering fra de faglige eksperter.

Sagen blev drøftet på det seneste møde i plan- og boligudvalget i Kolding Kommune.

Sagen ventes afgjort på det kommende byrådsmøde. Venstre og Konservative ønsker bygniningen og skolen nedrevet, fordi den vil være for dyr at sætte i stand.