Mug fundet i populær ost: Nu trækkes den tilbage

Skrevet af Nils Würtzenfeld

15/06/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fødevarestyrelsen meddeler, at et parti Maasdammer ost trækkes tilbage. Osten er blandt andet solgt i Coops butikker.

Dagens topnyheder

Torsdag meddelte virksomheden Lactalis Danmark A/S, at man tilbagekalder et parti Maasdammer ost.

Det sker efter, der er konstateret vækst af mug på nogle af ostene.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om Maasdammer ost af mærket ’Den Ægte Vare’, der sælges i World of Delights Cph ApS samt butikker under kæderne Reitan og Coop, herunder visse SuperBrugsen og Kvickly-butikker.

Årsagen til væksten af mug er, at nogle af pakningerne ikke er tætte.

Oplysninger om varen:

Nettovægt: 500 g
Bedst før dato: 21/7-2017
EAN stregkode: 5709281007979

Har man købt varen, rådes man til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.