Naturforening maner til ro i ulve-debat: ’Måske vi lige skal trække vejret dybt’

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/04/2018
Foto: Morten Juhl/Polfoto
Foto: Morten Juhl/Polfoto
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer nu til en mere saglig ulve-debat.

Mest læste i dag

Siden en 66-årig mand i sidste uge blev anholdt og sigtet for at skyde en ulv på en mark øst for Ulfborg i Vestjylland, har ulve-debatten for alvor raset i Danmark.

Mens mange er både bekymrede og vrede over den voksende ulve-bestand i Danmark, så påpeger andre, at ulveangreb mod mennesker hører sjældenhederne til.

Faktisk skal vi helt tilbage til 1974 for at finde den seneste eksempel på, at en fritgående ulv i Europa har slået et menneske ihjel.

Alligevel møder ulvene stor modstand – især blandt de landmænd, der frygter ulveangreb på husdyrhold.

Nu blander Danmarks Naturfredningsforening sig dog i debatten og henviser til en række tal basseret på en opgørelse fra Miljøstyrelsen over ulveangreb på husdyr fra 2017.

Ifølge tallene står både guldsjakal og almindelge hunde bag flere anmeldte angreb end ulve.

Faktisk er det kun hver fjerde gang, at Naturstyrelsen bliver tilkaldt til et mistænkt ulveangreb på husdyr, at det kan bekræftes, at der står en ulv bag. Det skriver DR.dk.

Ifølge opgørelsen blev Naturstyrelsens i 2017 kaldt ud til 95 situationer, hvor der var mistanke om ulveangreb på husdyrhold, men kun i 24 af tilfældene kunne ulve-mistanken bekræftes via obduktion eller DNA-analyse.

Opgørelsen har derfor fået Danmarks Naturfredningsforening til tasterne, hvor man på Twitter har skrevet følgende:

- Hund og guldsjakal skyld i flere angreb end ulv. Måske vi lige skal trække vejret dybt engang, lægge gevær og hegnspæle væk og i stedet få en ordentlig snak med de borgere, der har behov for det.

Dermed lægger foreningen op til, at bekymrede borgere skal høres, men at man bør slå koldt vand i blodet i forhold til ønsket om at få aflivet samtlige ulve i Danmark.

Det ønsker er blandt andet udgangspunktet for en ny forening, Ulvefrit Danmark, som mandag aften blev stiftet ved en generalforsamling i Ulfborg.

Læs også: Minister: Ulve skal indhegnes i Danmark