Nordjysk skorstensfejer rystet: Konkurrenter sender trusselsbreve til hans kunder

Skrevet af Ninna Andreasen

380 uger siden

|

02/02/2017
Siden skorstensfejeren etablerede sin virksomhed, har konkurrenterne sendt hundredevis af breve til hans kunder, som også er blevet ringet op med ubehagelige beskeder.

Dagens topnyheder

I Danmark må man helt selv bestemme, hvem der skal komme og feje ens skorsten – så længe det er en uddannet skorstensfejer, som udfører arbejdet.

Men en række kunder hos en skorstensfejer i Hals blev nervøse, da de begyndte at få breve og opkald, som insinuerede, at det var ulovligt at bruge ham. Det skriver TV2 Nord.

Idon Brødbæk har, siden han etablerede sin virksomhed, oplevet, at hans kunder bliver chikaneret af andre skorstensfejere. Angiveligt har hundredevis af kunder fået et brev, hvor der står, at en skorstensfejer skal være godkendt af Aalborg Kommune, hvis man ikke er medlem af skorstensfejerlauget.

Det er dog usandt. Så længe man er uddannet, kan man udføre arbejdet.

En af de borgere, som har modtaget brevet, er Claus Jensen.

 

- Man tror jo, at det er ulovligt at skifte til ham efter at have læst brevet, derfor ringede jeg ind til kommunen og forhørte mig, siger han til TV2 Nord.