Nordjyske Rasmus fandt uhyggelig seddel i sin postkasse: Nu advarer han andre

Foto: Polfoto/BORBERG ASGER RYØ (arkiv)

En mand fra Nykøbing Mors i Nordjylland fandt i denne uge en mystisk seddel i sin postkasse. Nu advarer han andre mod at hoppe i fælden.

Svindelmails med løfter om store pengesummer i vente, hvis blot man sender sine bankoplysninger eller et pengebeløb, har længere floreret på internettet.

Nu har de snedige svindlere dog bevæget sig væk fra de digitale postkasser og over i de fysiske.

Det måtte nordjyske Rasmus Andersen sande, da han mandag gik ud for at tømme sin postkassen foran hjemmet i Nykøbing Mors ved Limfjorden. Det skriver Nordjyske.dk.

I postkassen fandt han nemlig en mærkværdig henvendelse med teksten:

- Tre millioner kan du/I tjene ved at skaffe 65.500 USD (amerikanske dollars, red.).

Læs også

Døjer du med slidt, mat eller tyndt hår? Så mangler du måske disse vitaminer

Beskeden var printet på et almindeligt A4-ark, som tilmed var afrevet.

Yderligere stod der i beskeden, at de 65.500 dollars, svarer til cirka 410.000 danske kroner, ville gå til et ’ærligt projekt’, og at hvis man ønskede at vide mere, kunne man skrive til en angivet mail.

Rasmus Andersen hoppede dog ikke på den mystiske henvendelse og kontaktede i stedet Morsø Folkeblad for at advare andre mod det, der i den grad ligner et svindelnummer.

Læs også

Søren bestilte en kagemand i Føtex til sin 2-årige søns fødselsdag - det gik ikke efter planen

- Det ser meget ubehjælpsomt ud, fortæller Rasmus Andersen til Nordjyske.dk og uddyber:

- Jeg så, at min genbo, der er en ældre mand, også var ude at tømme sin postkasse og fandt en lignende seddel. Jeg gik over til ham og sagde, at han skulle kyle den væk, forklarer Rasmus Andersen til Nordjyske.dk

- Der er sikkert flere, der også har fået sådan en seddel, men jeg kan jo ikke vide, hvor mange, afslutter han.

Rasmus Andersen har ikke selv anmeldt sagen til politiet.

Advarsel mod nye hæveautomater: Du får et chok, når du tjekker din netbank

Dagens Gossip