Nu skal der være studiejobs til alle

De regionale erhvervsakademier, SDU og tiltrækning- og rekrutteringsvirksomheden CompanYoung står bag det langsigtede projekt, der har fået 16 millioner i støtte.

Projektet kickstartes med en kæmpemæssig jobportal for unge, der forankres ude på uddannelserne i regionen. Platformen gør det muligt for virksomhederne og eleverne i Region Syddanmark at mødes, allerede når de unge søger studiejobs.

Formålet med projektet er at skabe 500 nye studiejob for studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner i offentlige og private virksomheder i Region Syddanmark primært inden for Syddansk Vækstforums forretningsområder: Energieffektivisering, Oplevelseserhverv og Sundheds- og Velfærdsløsninger.

Det endelige mål med indsatsen er at skabe et stærkt netværk mellem studerende og virksomheder i regionen således, at:

1) Virksomhederne får adgang til kompetent og billig arbejdskraft, der vil bidrage til ”den innovative virksomhed” og skabe vækst i virksomhederne og dermed også i regionen som helhed.

2) Skabe flere studiejob – både såkaldte ”penge-jobs” samt studierelevante jobs – til studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner. Det skal give de studerende gode erhvervskompetencer og -erfaringer, der kan bidrage til at fastholde dem i regionen undervejs i studiet samt efter endt studie. Indsatsen skal understøtte Region Syddanmarks vision om at fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke i regionen, der på sigt kan skabe øget vækst.

Det opnås gennem en række aktiviteter, målrettet studerende og virksomheder samt aktiviteter, der omhandler promovering af projektet. STARS har desuden et særligt fokus på yderområderne Tønder, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø, hvor der skal skabes 75 af de 500 studiejob.

STARS er finansieret af EU's Regionalfond og Syddansk Vækstforum samt partnerne. Budgettet er på cirka 16 millioner og løber fra 1. august 2013 til 31. maj 2016.

Dagens Gossip