Ny advarsel fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen: Alle skal OMGÅENDE stoppe med at tage vitamindråber

- Dette er en beredskabsmeddelelse fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen: Alle, der har fået ’Vitamin D3-dråber’ fra Inno Pharma, skal omgående stoppe med at indtage kosttilskuddet.

Sådan skriver Rigspolitiet i en pressemeddelse netop nu. 

Det oplyses i pressemeddelelsen, at advarslen særligt gælder spædbørn, gravide og ældre, som har forhøjet risiko for at blive alvorligt syge af dråberne. 

- Har du eller dit barn fået ’Vitamin D3-dråber’ fra Inno Pharma i en uge eller længere, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge, da dråbernes indhold af D-vitamin er sundhedsskadeligt, skriver Rigspolitiet i meddelelsen.

- Inno Pharma har siden marts solgt 500 flasker med alt for højt indhold af D-vitamin. Produktet er solgt via diverse helsekost butikker, herunder Helsam, Matas og internettet. Forbrugere kan læse mere på Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens hjemmesider.

Dagens.dk har de seneste par dage skrevet om vitamindråberne fra Inno Pharma. I går, mandag, kom det frem, at produktet har forgiftet fem danske spædbørn. Om der siden er sket flere tilfælde af forgiftning, som nu får Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen til at slå alarm endnu en gang, skriver Rigspolitiet ikke noget om i den nye pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsen har tidligere oplyst, at forgiftning kan medføre symptomer fra maven (kvalme, opkastning, mavesmerter, forstoppelse eller diarré) eller mere almene symptomer som irritabilitet, sløvhed, hovedpine og svimmelhed og i særlige tilfælde ved kronisk forgiftning kramper og nyresvigt. Produktet bruges typisk af mennesker med vitamin D-mangel, men også af småbørnsfamilier, der bliver rådet til at give vitaminet til deres børn, fordi det styrker knoglerne. Især børn i alderen to uger til to år rådes således af Sundhedsstyrelsen til at indtage vitamintilskuddet.

Læs de tidligere advarsler her, her og her.

Spørgsmål kan rettes til Giftlinjen på telefin 82121212.

Vitamin D3-dråberne fra Inno Pharma. Foto: Fødevarestyrelsen.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip