Ny regering varsler: Licensen skal sættes ned

Skrevet af Ane Sørensen

28/11/2016
Arkivfoto: Polfoto/Finn Frandsen
Arkivfoto: Polfoto/Finn Frandsen
Den nye trekløverregering foreslår en række forskellige tiltag på medieområdet.

Dagens topnyheder

Licensen skal sættes ned, DR skal slankes og TV 2 skal privatiseres. 

Sådan lyder det blandt andet i det regeringsudspil, som Lars Løkke Rasmussen, Anders Samuelsen og Søren Pape præsenterede søndag.

Det skriver DR.

Udover at nedsætte licensen, vil regeringen foretage en såkaldt fokusering af DR:

- DR varetager opgaver, som er en kulturbærende del af det danske samfund. men der er behov for i højere grad at målrette DR’s produktion til mere grundlæggende public service for at fokusere stærkere på produkter, der ikke udbydes af kommercielle udbydere samt for at reducere antallet af kanaler, står der i regeringsgrundlaget.

Regeringen vil påbegynde forberedelserne til en privatisering af TV 2 i 2017. Den nuværende politiske aftale på medieområdet udløber nemlig ved udgangen af år 2018. 

I 2016 lå prisen for medielicens på 2.477 kroner årligt. I 2017 vil den ligge på 2.492 kroner.