Overlevede selvmord - Fik bøde af politiet

Skrevet af Ronja Ryde

22/04/2014

Dagens topnyheder

Da Christian Buhl i 2012 tog en beslutning om at gøre en ende på sit liv, havde han ikke forudset det bagslag, det senere gav ham.

Christian Buhls selvmord - der heldigvis blev ved forsøget - skulle nemlig vise sig at blive en bekostelig affære. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Et par måneder efter at have forsøgt at skyde sig selv i hovedet med en salonriffel, blev han kontaktet af Østjyllands Politi. De sigtede Christian Buhl for brud på våbenloven og for 'under skærpende omstændigheder' at have udsat andres liv for fare, da han forsøgte selvmord.

LÆS OGSÅ: Dårlig samvittighed: Skoledreng, der spillede for mors penge, hængte sig

- Det har jeg det stadigvæk dårligt med. Der burde politiet og retsvæsenet have ladet nåde stå for ret. På det tidspunkt var jeg jo i dyb krise, så det var en barsk omgang, siger den 60-årige østjyde til Ekstra Bladet.

Anklageren endte dog med at trække anklagen om, at andre menneskers liv var bragt i fare, tilbage under retssagen. Christian Buhl kunne fremlægge bevis for, at hans 22 kaliber salonriffel blev affyret i et kolonihavehus med dobbeltisolerede vægge. Desuden skete selvmordsforsøget samtidig med et skybrud, hvorfor Christian Buhl kunne føle sig sikker på, at ingen mennesker opholdt sig uden for. 

LÆS OGSÅ: Baby-skydning: Dette billede har fået folk til at rase

Christian Buhl erkendte tiltalen om ulovlig våbentilladelse.

- Det hidser mig op. Mens sundhedsvæsenet brugte formuer på at få mig på fode igen, så arbejdede et andet offentligt system på at dukke mig. Skal man virkelig hive folk i retten i den situation? spørger Christian Buhl. 

Christian Buhl endte med at få en bøde på 4000 kroner.