P-firma advarer: Mange danskere får en parkeringsbøde på søndag

Skrevet af Ane Sørensen

25/10/2017
Foto: Polfoto/Gregers Tycho (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Gregers Tycho (arkivfoto)
Mange bilister risikerer at få en parkeringsbøde søndag, hvis de ikke husker at stille uret tilbage.

Mest læste i dag

Når sommertiden slutter officielt natten til søndag den 29. oktober, bør du tjekke, om uret i din bil er indstillet korrekt.

Mange danske bilister glemmer nemlig dette, når de stiller deres ure en time tilbage. Det betyder, at de får sat P-skiven forkert, når de parkerer. 

Sådan lyder advarslen i en pressemeddelelse, som Q-Park Operations Denmark A/S har sendt ud.

Flere bilister er heller ikke opmærksomme på, at deres elektroniske P-skive ikke indstiller tiden automatisk, lige som deres mobiltelefon eksempelvis gør det. 

Det kan altså blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke sørger for, at bilens ur og den elektroniske P-skive er indstillet til vintertid, inden du parkerer dit køretøj et sted i landet.

- Vores opgave er at fjerne eller mindske misbruget af parkeringspladserne, der hvor vi fører opsyn. Det kan vi kun gøre ved at kontrollere, at bilernes P-skiver er indstillet korrekt, siger direktør hos Q-Park Alex Pedersen.

- Vi udfører kontrollen alle ugens dage - også søndag - og P-vagterne har ikke andre muligheder end at forholde sig til det, som P-skiven viser.

Ifølge Alex Pedersen har Q-Park den samme bemanding søndag, som de har på alle andre søndage.

Politiet raser over cyklister med denne farlige vane