Pas på: Fra i dag sidder helt almindelige danskere klar til at nappe fartsyndere med fotovogne

Skrevet af Morten Larsen

19/09/2016
Fotovognene vil nu være endnu mere ude i trafikken.

Dagens topnyheder

I dag er første arbejdsdag for de 10 civile borgere, der har fået til opgave at fange fartsyndere med hjælp fra Nordjyllands Politis fotovogne. Det skriver Nordjyske

De otte mænd og to kvinder er blevet ansat af den nordjyske ordensmagt til at bemande politikredsens 10 fotovogne i 37 timer om ugen.

Det er slut med nordjyske betjente i vognene, da de civile jyder nu har fået til opgave at tage billeder af de bilister, der træder for hårdt på speederen. 

- Det betyder jo, at vognene vil være mere ude på gaden end tidligere, hvor politifolkene nogle gange blev taget ud til andre opgaver, siger politikommissær Jan Stagsted til Nordjyske.

 

 

De 10 civile borgere har taget en uddannelse i at betjene de blitzende vogne med tonede ruder, og hos Nordjylland Politiet har man givet de fuldtidsansatte operatører en vis frihed over deres fuldtidsarbejde.

Der vil dog være fotovogne på de nordjyske gader fra tidlig morgen til sen aften, lyder det fra politikommisæren til det regionale medie.

At der nu finder civile måleoperatører skyldes, at man i Folketinget har vedtaget et bredt flertal om at aflaste politiet fra en række opgaver, så betjentene kan frigøres fra en række kerneopgaver.